Når lungerne fyldes af støv
2019-11-05 | Nepal | No Comments
Det kradser i halsen, og det er er sværere at trække vejret Og det er altså ikke fordi jeg er i gang med at bestige et bjerg. Det er fordi jeg befinder mig i Kathmandu, og luften i byen er ikke den bedste at indhalere.
Det er nu ikke kun udstødningsgasserne fra biler og scootere, der gør at det er så slemt. Det er også støvet, som er alle vegne. Fire til fem måneder om året falder der ingen regn her. Der ligger et tykt støvlag på planterne, tagene, ja alle vegne.
Gaderne bliver vandet for at holde støvet nede. Jeg hoster en del – især om natten. Det er virkelig irriterende. Det er svært at få hostet ordentligt igennem, fordi støvet sætter sig som en tør irriteret hoste.
Som barn havde jeg astma, og i den støvede by kan jeg genkende følelsen af ikke at kunne trække vejret helt igennem. Jeg har også engang været storryger og hosteanfaldene kan godt minde lidt om morgenhosten, når lungerne skulle renses for tobakslim. Det er ikke behageligt, men jeg kan heldigvis købe strepsils til at bedøve halsen en lille smule.
Mange storbyer i Asien kæmper med en enorm luftforurening. Senest Delhi der i de sidste dage, har været hårdt ramt af en kombination af udstødningsgasser, opvarmning ved brændeovne og markafbrændinger. Folk advares direkte mod at opholde sig udenfor.
Da jeg skulle til Beijing blev jeg advaret om luftforureningen, men oplevede den slet ikke. Jeg synes luften var overraskende ren. Byen har gjort meget i de seneste år for at få forureningen ned på et tåleligt niveau. Omlægning til elscootere, bedre offentlig transport m.m. har gjort meget. De har dog stadig problemer om vinteren, når indbyggerne opvarmer deres huse ved hjælp af brændeovne.
Manila er den værste by jeg har været i indtil videre – deres jeepny’s (minibusser) er oldgamle. Udstødningen fra de fleste af dem er sort røg. Der er også mange gamle biler og scootere, som får det til at rive godt i næsen, når man lige får inhaleret lidt udstødningsgas.
Jeg var bare ikke plaget på samme måde, som jeg oplever det i Nepal – jeg tror det er støvet, der gør forskellen. Eller også er det fordi jeg nu igennem mange uger har opholdt mig i storbyer med høj luftforurening. Ingens lunger kan holde til det i længden – og der dør mange tusinder hvert år i de asiatiske storbyer udelukkende pga. forurening.
Jeg er ekstrem glad for at bo i et land, hvor vi i årevis har haft fokus på at vores luft skal være så ren som mulig. Vi er der ikke endnu, og der dør stadig mennesker i Danmark hvert år som følge af luftforeningen i de større byer. Men vi er kommet langt – at kunne indånde ren luft burde være en grundlæggende rettighed, ligesom adgang til rent drikkevand.
Vi taler sjældent om de basale ting i Danmark. Ren luft, rent vand, elektricitet, varme, veje osv. Vi er vant til at vi har det, og tænker ikke altid over hvor mange år det har taget at nå så langt. De fleste lande har lang vej igen, og det koster blod, sved og meget stædige visionære politikere at få det gennemført.
I morgen tager jeg til Delhi – bevæbnet med ansigtsmasker, men må nok se i øjnene at jeg højst sandsynligt ikke får set særlig meget af byen gennem smoggen.