Tag Archive : Karantæne

/ Karantæne

Coronatålmodighed

2020-04-27 | Denmark, Long read | 2 Comments

Tålmodighed er en dyd siger nogen. Måske er det på tide, at vi indfører coronatålmodighed. Hjemme hos mig findes der flere former for tålmodighed. Da min datter var lille indførte vi hverdagstålmodighed & ferietålmodighed.

Hverdagstålmodighed giver næsten sig selv. Det er den tålmodighed der gør sig gældende i det daglige derhjemme, på arbejdet & i skolen. Det er den tålmodighed der eksisterer i Danmark, hvor vi er vant til at alt går hurtigt.

Tålmodige børn venter i transit på vej til Mali – Martha, Sofie & Simon

Det er den tålmodighed, der hurtigt mistes. Den forsvinder når man skal vente 20 minutter i telefonkø til kundeservice, eller der er 3 ugers leveringstid på en par bukser fra online shoppen. Det er også den, der gør det svært at lade være med at trippe frustreret, når der en som går meget langsomt foran dig på fortovet.

Hjemme hos os er det helt ok at blive frustreret over andres langsommelighed. Så længe det er i hverdagen, og så længe man ikke stiller sig op og råber dem ind i ansigtet i frustration. Man må gerne brokke sig indenfor hjemmets – eller bilens – fire vægge.

Grænsen mellem Laos & Cambodia – 4 timers ventetid

Ferietålmodighed er noget helt andet. Den bliver aktiveret i det sekund vi lukker hoveddøren bag os og vender næsen mod lufthavnen. Forventningens glæde sætter ind og vi ved, at vi bliver nødt til at følge med strømmen uanset hvad den byder os – det er et eventyr uanset, hvad vi kommer til at opleve og hvor uendelig langsomt det kommer til at ske.

Ferietålmodigheden gør, at vi uden brok sidder i timevis i diverse lufthavne for at vente på det næste fly. Den gør at vi siger pyt til de forsinkelser, der dukker op undervejs. Som da lufthavnen i Kathmandu blev lukket ned i 3 timer pga. vejret – forsinkelser sker. Det er det eneste der er helt sikkert.

Indimellem kan man være heldig at finde god underholdning – Donkey Kong

Det er ferietålmodigheden der gør, at du affinder dig med at vente i 35 graders varme i 4 timer på grænsen mellem Laos & Cambodia, mens grænsevagterne skal tage stilling til om du skal have visum. Den gør, at du tager det som en oplevelse, at du kører gennem Zambia i en bus i 16 timer for at komme til Mpulungu i den nordligste del af landet – kun afbrudt af 3 pauser på 20 minutter hver.

Det er ferietålmodigheden der gør, at du siger pyt til forhindringer du ikke kan gøre noget ved. Som når en storm vælter elmasterne i Ugandas hovedstad Kampala, og strømmen forsvinder i et par dage. Man vænner sig hurtigt til at sove uden aircondition eller blæser – der er ikke så meget andet at gøre. Man dør ikke af det, men sveder vildt meget 😉

Nu tænker jeg, at det er på tide at indføre en tredje form for tålmodighed… coronatålmodighed. En tålmodighed som minder om ferietålmodigheden, men som strækker sig uendeligt ud i tid. Når vi rejser ud på eventyr, er der jo altid en slutdato – en uge, 10 dage, en måned, et halvt år.

Hjulskift på flyet til Colombia – 2 timers forsinkelse

Det er der ikke her. Der er så meget vi ikke ved. Vi ved ikke, hvornår der kommer en vaccine. Vi ved ikke, hvornår hverdagen kan blive normaliseret igen. Vi ved ikke, hvordan vores verden kommer til at se ud på den anden side. Usikkerheden er kæmpestor.

Coronatålmodighed er når vi siger pyt til, at vi ikke ved om vi kan komme i biografen i næste uge. Eller om vi kan komme på vinterferie til Thailand. Coronatålmodighed er når vi ikke brokker os over de beslutninger, der bliver truffet af eksperter. Men at vi stoler på at de gør deres bedste. Det er når vi bærer over med de selvbestaltede politibetjente, der konstant brokker sig over, hvordan andre opfører sig udendørs – måske de bare trænger til et kram. Send dem et luftkram.

8 timers bustur i Cambodia

Coronatålmodighed er når vi bærer over med os selv – når vi bliver triste, pissesure, trætte, dovne. Og lader være med at slå os selv oven i hovedet. Vi er alle sammen i krise, vores hjerner er på overarbejde, så vi kan ikke overkomme alt det vi ’burde’.

Pas godt på jer selv og hinanden… og hav Coronatålmodighed… vi skal nok klare det 🙂

Midt i en karantænetid

2020-04-02 | Denmark, Short read | No Comments

Jeg er introvert. Det betyder at jeg har brug for meget alenetid for at lade op og samle energi til at være sammen med andre ude i virkeligheden. Jeg holder meget af at være sammen med mennesker, men min hjerne brænder simpelthen sammen, hvis jeg ikke får et pusterum – hver dag.

Foråret er på vej i Danmark

Derfor har jeg umiddelbart heller ikke noget problem med at skulle være i karantæne og holde afstand. Jeg har været vant til at være meget alene på mine rejser. Der har været dage, hvor jeg ikke har talt med andre end receptionisten på hotellet og kassedamen i supermarkedet.

Det har ikke været noget problem. Men de dage har været afløst af intense perioder, hvor jeg har været sammen med mange nye mennesker. Lige så meget som jeg elsker at være alene, elsker jeg også at være sammen med andre mennesker (så længe det er i afmålte doser 😉)

Det her er anderledes. Jeg elsker det støjende København – nu er byen ufattelig stille. Normalt hører jeg kun fuglene synge om morgenen inden byen rigtig er vågen. Nu hører jeg dem hele tiden. Jeg går en tur hver dag og prøver at finde nye veje rundt i byen, så jeg ikke bliver én af dem, der flokkes rundt om søerne.

Jeg savner det støjende baggrundstæppe, der giver mig en følelse af at være en del af byen. At være en del af fællesskab. Vi har alle sammen brug for at føle at vi hører til og indgår i et fællesskab – også os introverte. Det er svært i disse tider, når vi ikke må mødes i store grupper.

I stedet mødes vi på nettet i online fællesskaber. Tilbage i slutningen af 90’erne blev jeg medlem af mit første online fællesskab. Det hed Brainstorms og var stiftet af Howard Rheingold (en af de helt store guruer dengang). Medlemmerne kom fra hele verden. Jeg var med i et stykke tid men stoppede, da tonen blev for grov til sidst.

Vi kender tendensen fra de sociale medier i dag. Folk har kortere lunte på nettet end i den virkelige verden. I krisetid skærpes tonen, og det er som om folks negative sider forstørres. Der er flere end normalt som shamer andre, eller selvbestaltede sundhedseksperter der kritiserer alle initiativer.

Solen skinner langs søerne i København

Jeg er nyhedsjunkie og har brug for mit daglige fix. Jeg bruger ekstremt meget tid online, ikke kun for at følge nyhedsstrømmen. Jeg følger mange forskellige mennesker på de sociale medier og deltager i nogle debatter.

Det er min måde at socialisere på, men jeg har virkelig ondt af de ekstroverte. De må være ved at brænde sammen over ikke kan kunne komme ud og mødes med andre mennesker.

Men hvordan undgår man at blive bims af at skulle distancere sig, holde afstand og afmontere fællesskabet. Kreativiteten er stor derude. Folk holder online fredagsbar. Der arrangeres fællessang og dansefester fra altanerne. Behovet for at føle sig som en del af et fællesskab er enormt stort. Det er jo fantastisk – vi har en enestående tilpasningsevne.

Jeg fandt hende her da jeg gik på opdagelse på Vesterbro

Jeg selv har slukket for en del af nyhedsstrømmen for ikke at blive bombarderet med negative historier hele tiden. Jeg ser mine yndlingsfilm og -serier fordi det giver hjernen et pusterum. Jeg går en tur og hører mine yndlingspodcasts. Jeg taler også med min familie og mine venner. Og så er jeg blevet mere aktiv i online fora – når man ikke tale med folk ude i virkeligheden, må man jo gøre det på nettet.

Det kan være at det fører flere nye venskaber med sig… venner som jeg kan møde ude i virkeligheden, når vi må 😊