Min badass farmor
2020-05-04 | Denmark, Short read | No Comments
Kvinden til venstre på billedet er min farmor. Hun var kommunist og modstandskvinde.
Hun døde desværre da jeg var barn. Jeg husker ferierne i deres sommerhus. Min lillebror og jeg alene med hende, farfar og hunden. Vi fik halve ristede krydderboller med sukker på til morgenmad og en lille underkop med slik om aftenen. Der duftede af jordbær og tobaksrøg.
Jeg husker hendes varme knus. Jeg elskede hende ufattelig højt. Hende og farfar døde med få måneders mellemrum før jeg endnu havde fattet, at de havde været dybt involveret i modstandsbevægelsen. Jeg var alt for lille til at forstå, og hun levede ikke længe nok til at fortælle sin historie.
Jeg har tit tænkt på, hvordan det må have været. Jeg læste en artikel på POV i dag skrevet af Dorte Toft om hendes forældres historie. Den er voldsom. Om hemmelighederne, angsten og traumerne. Min farmor og farfar talte aldrig om krigen.
I festtalerne lyder det altid som om danskerne bakkede op om modstandsbevægelsen, men det gjorde de ikke. De fleste passede sige selv og støttede samarbejdspolitikken. Tusindvis af danskere blev først modstandsfolk efter befrielsen, men det bryder vi os ikke om at høre (læs fx Asser Amdisens artikel idag).
Min farfars to brødre var også modstandsfolk. Der er skrevet bøger om de tre brødre, men intet om min farmor. Der er i det hele taget ikke særlig mange fortællinger om modstandsbevægelsens kvinder. Jeg har genset DRs fine dokumentarserie, som helt klart er værd at se – mon ikke verden snart er klar til en tv-serie om dem.
Min farmor og farfar blev anholdt få måneder før krigen sluttede, og blev interneret i Frøslevlejren. De hvide busser stoppede i lejren på vej til Sverige og tog dem med. Familiekrøniken er at min far blev lavet på befrielsesnatten.
Jeg ville ønske, at hun havde levet længe nok til at fortælle om oplevelserne, og hvordan hun fandt modet frem.
Men en ting er sikkert… min farmor var en badass modstandskvinde.
Befrielsen, Modstandskamp, Modstandskvinde