Det føles fremmedartet – tanken om Moskva – eksotisk, uforståeligt, barskt. Jeg kan huske flimrende sort/hvide tv-billeder af russere med pelshue, der står I lange køer foran butikkerne i sovjettiden. Vi bruger udtrykket ’en by i Rusland’ om noget, der er meget langt væk – og sådan føles det også.
Men i realiteten er russerne meget tæt på. Der tager kun lidt over 2 timer at flyve til Moskva. Der er kun 1 times tidsforskel. Det samme som til London, som vi synes er lige rundt om hjørnet. Muren er nok aldrig helt holdt op med at eksistere, for vi har forsat øjnene rettet mod vest uden at se, hvad der gemmer sig østpå.
Det gør det hellere ikke nemmere, at det er besværligt at søge visum. Jeg brugte 3 dage på visumcentret, og har aldrig oplevet lignende bureaukrati. Med skræmmehistorierne fra den kolde krig, især om KGB, i baghovedet er det ikke uden nervøsitet jeg lander i Moskva. Man hører jo så meget om nutidens Rusland – og så er paskontrollen overstået på 2 minutter. Ingen spørgsmål, ingen mærkelige blikke.
Jeg kan svagt huske russisk historie. Ud over køerne foran butikkerne er det Peter den store, Katarina den store, Ivan den grusomme, den kolde krig, angsten for atomkrig og -kraft, Chernobyl. Så er det balletten, forfatterne, kommunismen – men så kan jeg heller ikke huske meget mere.
Jeg er blevet glædeligt overrasket. Moskva er en af de smukkeste byer jeg nogensinde har besøgt. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig – noget i retning af grå beton og monumentale sovjetrussiske bygninger. Men det er helt anderledes. Her er lys og luft, brede veje med plads mellem bygningerne. Bygninger er smukt restaureret.
Moskva er både meget gammel og meget moderne. Det føles ikke som om der bor mere end 12 millioner mennesker her. Selvom trafikken kan være et helvede, er der masser af plads til fodgængere. Her er meget få cyklister, selvom både udlejningscykler og -løbehjul er kommet til. De fleste kører på fortovene, der er så brede at der er plads til alle.
Jeg har kun set en lille del af Moskva. 3 dage er langt fra nok til at se det hele og få et ordentligt indtryk af byen. Jeg har besøgt de sædvanlige turistattraktioner sammen med horder af andre turister – den røde plads, Kreml, museet for kosmonauter m.m. Jeg blev også vist rundt af en lokal humanist Svetlana, som viste mig dele af Moskva, som jeg ikke selv ville have fundet. Vi var blandt forbi et badehus og et kloster, begge godt skjult bag tykke mure.
Jeg har ikke set noget til de demonstrationer, der har været i forbindelse med lokalvalget, der skal holdes den 8. september. Der bliver slået hårdt ned på uroligheder her. Politi- og sikkerhedsstyrkerne er forholdsmæssigt meget store. Der er meget politi på gaderne – og man finder ikke det jeg ellers altid har mødt på alle turiststeder: sælgere og tiggere. De er her ikke.
I Moskva er der penge. Bilerne er større og nyere end i Danmark. Der ligger luksusbutikker og -hoteller på stribe. Men som jeg får fortalt flere gange, så er Moskva ikke Rusland. Det rigtige Rusland ligger derude et sted. Det er så der jeg skal hen, når jeg lige om lidt stiger på den transmongolske jernbane.
Jeg skal køre igennem Rusland de næste 3 dage, 4 nætter og 5 tidszoner – og jeg håber at få et glimt af det rigtige Rusland gennem togvinduet.
Næste stop er Irkutsk ved Baikalsøen.
Moskva