Kick off
2019-08-31 | Rejsen, Short read | No Comments
Jeg har forladt Danmark og er landede i Moskva i går. På tirsdag stiger jeg på den transmongolske jernbane og efter cirka 8.000 kilometer med tog, står jeg med fødderne solidt plantet på den kinesiske mur.
Det er bare begyndelsen på min rejse jorden rundt.
Det er et år siden jeg sidste gang jeg trådte ind ad dørene i mit gamle firma, og køberne af mit hus underskrev købsaftalen. Beslutningen om at jeg ville starte forfra blev truffet for mere end et år siden, og jeg har ikke fortrudt et eneste øjeblik siden.
Min drøm om at rejse verden rundt er så småt ved at blive til virkelighed. Det seneste år har jeg rejst rundt i Afrika og Europa, jeg har interviewet mere end 40 mennesker, min podcast er online, jeg har set the big five og utallige andre dyr.
Jeg har set de smukkeste landskaber og rejst tusindvis af kilometer. Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker undervejs. Jeg har ikke haft en eneste sygedag – og flere eventyr venter derude.
De næste 6 måneder bliver kufferten mit hjem inden jeg vender tilbage til Danmark sammen med foråret.
Foreløbig rejseplan er:
Rusland
Mongoliet
Kina
Japan
Taiwan
Philippinerne
Indonesien
Malaysia
Singapore
Nepal
Indien
Grækenland
Egypten
Jordan
Oman
De Forenede Arabiske Emirater
… inden jul
Dernæst skal julen og nytåret bruges i Australien, New Zealand og på Fiji før jeg vender næsen hjemad og rejser gennem Sydamerika, Mellemamerika og Caribien.
Jorden kalder 😊
Ctrl -alt-delete, Moskva